Høsttinget i Fanne otting, 1752

Transkribert protokoll fra tinget på Bolsøygården 19-21 Okt 1752.

Anno 1752 d: 19 Octobris blev det almindelige Høsteting holden for Fanne otting paa gaarden Bulsøen overværende Kongl. Mayst: Foged Sr: Jacob Andreas Eeg og følgende 8 Eeds(v)orne laugrettesmænd Hans Jespersen Kringstad, Lars Larssen Biørset, Bottolph Olsen Meeg, Iver Larsen Sigerset, Johannes Dversness, Alf Røbek for Søren Amundsen Tolaas, Thomas Røbeck for Ole Lassesen Rømold, Christopher Strandhagen for Just Ravaldsen Ulleland og blev da publiceret.-

1) Kongl: Ordrer og forordringer som i forige Ottinger.

2) Jacob Johansen Schultzes Bøxel-Seddel til Jon Biørnsen paa 1 Vog udi Elsaas af 21 Junii 1752. Revers anviist givet til tugthuuset 8s.

3) Jacob Johansen Schultzes Contract og Bøxel-Seddel til Anders Pedersen paa 2 ½ pund(?) udi Røsberg af 25 May 1752. Copie eller Revers anviist givet til tugthuuset 12 s.

Fogden tilspurte laugrettet og tilstæde værende Almue her som udi de forrige Ottinger og fik same svar.

Knud Fuglset anviiste i Retten et voxen biørnskind, som var skut sidst udi denne Sommer.

D: 20 Octobris blev Retten atter sat og blev da publiceret.

4) Cancellie-Raad Holstes Bøxel-Seddel til Erich Nielsen paa 1 vog udi Solumdals-Gierdet af 19 Nov. 1750. Revers anviist givet til tugthuuset 8s.

5) Giertrud Halvorsdatters Skiøde af 24 Aug 1746 til Knud Ravaldsen paa 18 mark udi Istad. Indført i Skiødebogen f: (link til folio)

Causa 1.) Sagen mellem S: Nideross contra Peder Mielve blev igien foretagen til hvilken tid han var muntlig forelagt sampt vidnet Arne Mielves kone Mali under faldsmaal forelagt. Peder Mielve mødte og vedtog Stevnemaalet. Arne Mielves kone Mali efter Edens aflæggelse blev tilspurdt 1) Om hun ikke saae at drengen Peder Pedersen den paastevnte tid kom til Mielve og hørte, at han var i fredelighed og med Beskedenhed begiærede hos Peder Mielve tiltage et laas, som han havde? Hvortil vidnet svarede ney. 2.) Om vidnet ikke saae og hørte, at der same tiid imellem Peder Mielve og drengen Peder Pedersen blev uenighed, og at Peder Mielve i vrede angreb drengen og lagde ham i marken, og at gl. Christen Mielve afstyrede og tog Peder Mielve fra ham? Vidnet svarede legeledes hertil ney. S: Nideross derefter indstillede til Rettens overveyende, at forhen førte vidne Christen Pedersen eedelig haver forklaret og udsagt, at Peder Mielve og drengen Peder Pedersen med vrede havde hinanden i Brøstet den paastevnte tiid og at Peder Mielve slog Peder Pedersen i marken og andre at maatte tage ham fra drengen og afstyre, og dernest indlod Sagen til doms. Sagen optages til doms til i morgen.-

Causa 2.) S: Nideross havde indstevnt Aslak Lønseth til vidners paahør og doms lidelse, fordi han in Junii dette Aar i Bryllupet paa Strande med blodig huug og Slag haver overveldet drengen Anders Nielsen Aarøenæs. Til vidner i Sagen vare under faldsmaal indstevnede Iver Christensen Strande, Magnild i Strandhagen og Jon Aarøes datter Karen. Den forurættede Anders Nielsen Aarøenesset var for Processens Skyld indstevnet. Stevnevidnerne Engebricht Eichrem og Anders Yttre Aarøe afhiemlede Stevnemaalet. Aslak Lønset mødte. Nok vare til vidner under faldsmaal indstevnet Kiøstol Lønseths kone Berethe og Just Aarøe. Iver Christensen Strande efter Eeden vant at han aldeles intet om det paastevnte var vidende. Magnild i Strandhagen efter Eedens Aflæggelse forklarede ligeledes hun intet var herom vidende. Karen Jonsdatter aflagde og Eed paa, at hun intet vidste derom. S: Nideross begiærede derefter Sagen udsat til næste Ræt, efter som han da agtede ved Continuations Stevning at indstevne de udeblivende vidner Kiøstol Lønsets kone Berethe og Just Aarøe samt flere vidner, thi bliver de udeblivende vidner under faldsmaal forelagt til næste ting, til hvilken Tiid Sagen udsættes.

Causa 3.) S: Nideross havde mundtlig ladet indstevne Michel Hungnes sampt Hans Solumdalen og hans broder Peder til vidners Anhørelse og doms lidelse for til samen havte vældige Klamerie og strafværdige Uforligelighed i Augusti sidstleden paa en hiemreyse fra Molde og særdeles ved Strande og flere Stæder derinde ved Fanstranden. Til vidner vare indstevnede under faldsmaal Lars Strande, Christen ibid:, Ole ibid: og Jon Hungnes. Stevnevidnerne afhiemlede edelig Stevnemaalet. Christen Strande efter Eed vandt at han intet vidste herom. Ole Strande efter Eed vandt At han intet om det paastevnte var vidende. Lars Strande efter Eedens aflæggelse forklarede, at han hørte nogen Tumult ned ved Stranden, men vidste ellers intet derom. Jon Hungnes efter Eed vandt, At han den paastevnte tid saae og var med Michel Hungnes i en baad, som de kom fra Molde med og lagde underveys op ved Fugelsetbøen, hvor da Hans Solemdalen kom til baaden og tog Mickel Hungnes i haaret og slog ham Ørefigen, derefter kom Hanses broder Peder og tog en Aare og slog efter Mickel men ved det Mickel undrog sig i baaden, traf han ham intet. S: Nideross begiærede derefter Sagen udsat til Somertinget, da han agtede at indstevne flere Vidner, som accorderes, til hvilken tid Contra-Parterne gives lavdag sagen at tilsvare.

Causa 4.) S: Nideross havde indstevnet Lars Larsen Berg tienende paa Lille-Bostad til doms lidelse for samen havte Samenleye og leyermaal med tøsen Marith Olsdotter Løvigen. Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Sognepræstens Attest desangaaende blev udi Rætten anviist. Lars Larsen mødte og tilstod forseelsen, hvorefter blev dom paastaaet, dømt og Afsagt. At Lars Larsen haver begaaet leyermaal med Marith Olsdotter Løvigen er saavel af hans egen tilstaaelse under Retten som af Præstens Attest bevist, thi dømmes for Ret, at Lars Larssøn skal udrede sine leyermaals bøder 12 Rd: til Rechnes Hospital, som inden 15 dage under Execution skal betales.

Causa 5.) Sagen mellem Cancellie-Raad Holst og Elling Gielset samt Ole Schierslien blev igien foretagen, da de indstevnte vare forelagte, som af Stevnevidnerne blev afhiemlet. Hvorefter blev paastaaet dom med Processens omkostning 1 Rd. hver. Derefter blev dømt og Afsagt. De tvende indstevnte Elling Gielset og Ole Schierslien har ey villet eller kundet imodsagt den paastevnete Gields Rigtighed, uagtet de baade med stevnemaal og ved forelæg haver været indkaldet, i den henseende Kiendes og dømes for Ræt, at Elling Gielset skal betale til H: Cancellie-Raad Holst den paastevnte 1 Rd: samt Ole Schierslien 1 Rd: 2 ort, og hvor udi Processens omkostning 1 Rd: som inden 15 dage under Execution udredes.

Causa 6.) Sagen mellem Hans Weinvig og Ole Mithougen blev igien foretagen, da han til same tid var mundtlig forelagt, samt vidnerne Iver Skalle, Søren Aspeholen og Niels Saugmester under faldsmaal forelagte, som af Stevnevidnerne blev afhiemlet. Formedelst indfaldende haarde veyrligt¹ vare hverken Contra-parter eller Vidnerne tilstæde, udi hvilken anledning Retten eragtede at Sagen udsættes til næste Somerting, da Ole Mithougen gives lavdag til same tid og vidnerne Iver Skalle, Søren Aspeholen og Niels Saugmester under faldsmaal til same tid forelægges.

Causa 7.) Cancellie-Raad Holst havde indstevnet Just Ulleland for Gield 5 Rd: 1 ort 16 s: Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Som den indstevnte Just Ulleland efter 3 paaraab ey mødte, gives han lavdag til næste Somerting sagen at tilsvare eller dom at lide.-

Causa 8.) S. Gierhard Kloppenborg havde indstevnet Benjamin Bolsøenesset for Gield 8 Rd: 1 s: Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Som den indstevnte ey mødte, gives ham lavdag til næste Somerting, Sagen at tilsvare.

Causa 9.) Iver Iversen havde indstevnet Jacob Sigerset for Gield 3 Rd: 3 ort 3 s: Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Som den indstevnte ey mødte, gives Jacob Sigerseth lavdag til næste Somerting Sagen at tilsvare, eller dom at lide.

Causa 10.) S: Iver Iversen havde indstevnt Just Ulleland for Gield 7 Rd: 2 ort 10 s: Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Da den indstevnte efter paaraab ey mødte, gives ham lavdag til næste Somerting, sagen at tilsvare eller dom at lide.

Causa 11.) S: Iver Iversen havde indstevnet Christen Kaaberslager for Gield 1 Rd: 1 ort 18 s: Stevnemaalet blev af Stevnevidnerne afhiemlet. Men da den indstevnte ey mødte efter paaraab, gives ham lavdag til næste Ret, sagen at tilsvare eller dom at lide.

Causa 12.) Fogden Eeg havde paa Justitiens vegne ladet indstevne Berethe Olsdatter Sollien for hun havde gaaet ulovlig af sin Tieneste, sampt Knud Ravaldsen Istad for han havde imodtaget hende og imod Øvrigheds bedsel haver vegret at Aflevere hende og derhos udsagt: Om der kom 6 Mand at hente hende derfra, ia om der kom 10, saa skal de ikke faae hende dene-gang. Til vidner herom vare under faldsmaal indstevnt Niels Aarøenesset, og Ingebricht Pedersen Giære, men endog lænsmanden som tilstædeværende mødte for at aflægge sin forklaring udinden alt det paastevnte. Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Niels Aarøenesset og Ingebrecht Pedersen Giære mødte og aflagde deres Eed, at de begge med lensmanden indfant sig paa gaarden Istad for efter Øvrigheds Ordre at faae Tøsen Berethe Olsdotter Sollien tilbage til sin tieneste til Molde fra Istad, hvor hun havde hengaaet, hvor da Knud Ravaldsen Istad paa deres Ærende og Spørsmaal svarede. At om de vare 6 Mand, ia 10 Mand, skulle de ikke tage hende fra ham dene gang, men Tøsen taugde stille og svarede ey et Ord. Lænsmanden Ingebricht Eichrem mødte og declarerede at han var med de tvende mænd og at same mænd gav foranførte Svar og Ord. Knud Ravaldsen Istad mødte og tilstod, at han havde fæstet hende paa 1 Aars Tiid, og derfor ey kunde slippe hende. Fogden derefter i Anledning af vidnernes eedelig forklaring og den indstevnte Knud Istads egen Tilstaaelse paastod at som han noksom er overbevist om sin overhørighed imod Rettens og Øvrigheds Foranstaltning og med uanstændige Trudsels ord haver imodsagt sig at vilde aflevere fra sig bemt: Tøs. Han da for same sin dumdristige Adfærd ey allene bliver tilfunden at erstatte de medgaaede omkostninger til lænsmand og Mænd for Tøsens Afhentelse 2 Rd, men endog bliver anseet udi vilkorlig mulct til Reknes Hospital for same sin Overhørighed og dumdristige Adfærd imod Øvrigheds Foranstaltning. Hvad sig anbelanger den indstevnete Berethe Olsdotter da forbeholt Fogden sig efter Justice og paa Embeds vegne at afføre fra det Stæd hun nu er, og igien hensætte hende efter gotfindende følgelig den Kongl: allernaad: ergangne Dispensation og videre derpaa fulte høy-Øvrigheds Foranstaltning, og derefter førstbemt. Knud Istad angaaende indlod same efter giorde Paastand og Irettesættelse under Rettens Dom. Sagen til doms til i morgen.

Causa 13.) S: Iver Iversen havde indstevnet Benjamin Bølsøenesset for Gield 4 Rd. 3 ort 22 s. Stevnevidnerne afhiemlede Stevnemaalet. Benjamin Bølsøenesset efter 3 paaraab mødte ikke, hvorfor Sagen udsættes til næste Ræt, til hvilken Tiid gives Benjamin Bølsøenesset lavdag at møde for Sagen at tilsvare eller dom at lide.-

Til laugrettesmænd for anstundende Aar 1753 er opnevnet Jon Biørseth, Jon Biørnsen Elsaas, Iver Arnesen Uren, Esten Roaldseth, Lars Jonsen Berg, Gunder Olsen Bolsøen, Peder Tronsen Torhuus, og Niels Torhuus alle unge. -

Til Skydsskaffer for det yderste udi Fanne Otting blev opnævnt og indsat Stephen Jonasøn.

Resterende Skatter 31 Rd. 17 s. Tolder 7 Rd. 2 ort.-

Anno 1752 den 21 Octobris blev udi Sagen mellem S: Nideross contra Peder Mielve blev saaledes dømt og Afsagt.-
De udi dene Sag førte vidner har alle forklaret at mellem Peder Mielve og drengen Peder Pedersøn ey nogen Uforligelighed at have været, undtagen vidnet Christen Pedersøn, der har sagt, at de havde hinanden i Brøstet, og at Drengen Peder Pedersen har slaget Peder Erichsøn Mielve i marken saa Christen har komet og taget Drengen Peder Pedersøn af Peder Erichsen, men at Peder Mielve har slaget, er ey af nogen kundet forklaret, ey heller at han til nogen Uennighed at have været Aarsag, thi kiendes og dømes for Ret, at Peder Mielve for Tiltale og Straf udi denne Sag friekiendes.-

Anno 1752 d: 21 Octobris blev udi Sagen mellem Fogden Eeg paa Justitiens vegne contra Knud Ravaldsen Istad saaledes dømt og Afsagt.
Knud Ravaldsen Istad er indstevnet, for han haver viset sig vegerlig at aflevere Tøsen Berethe Olsdotter Sollien tvertimod Øvrighedens udstædte Ordres, funderet paa en Kongl: Resolution, men endog med utilladelige Expressioner at have svaret Lænsmanden og de udsendte mænd der skulle afhænte hende, er alt under Retten blevet bevist. Knud Istad har derimod ey anden Exception kunde giort, end at han har fæstet hende paa et Aars Tieneste, hvormed han formener sig for tiltale at være befriet. Naar da betragtes den af Øvrigheden, udgivne Ordres, kan den ey andet end af Retten bifaldes, og Knud Istad der saa stridsig har viset sig i særdeleshed ved hans alt for duuse og haarde Ord mod Øvrigheden, der foraarsagede at Tøsen desuagtet forblev hos ham, at være straffældighed. Thi kan Knud Istad, der har forvoldet Lænsmanden og Mænd deres Reyse og ey har vildet efterleve Øvrighedens Ordre, ey befries for deres Reyses Erstattning samt mulct, thi kiendes og dømes for Ret, at Knud Istad skal betale Lænsmanden og hans med sig tagne Mænd for deres giorde forgiæves Reyse efter Tøsen til samen 2 Rd. Sampt for hans Opsætsighed og utilbørlige Talemaade mod Øvrighedens Ordre at bøde til Rekness Hospital 2 Rd, som alt inden 15 dage under Execution skal betales. Hvad Tøsen Berethe Olsdotter Sollien angaaer, da som paa hende ey nogen Dom er paastaaet, reserveres vedkomende Øvrighed sin Ret disudinden.-

¹ Veyrligt = vejrlig = værmessig (fritt etter Ordbog over det dansk sprog)

Jeg har tatt meg noen friheter med tegnsetting, fet skrift, linjeskift og stor bokstav for å lette lesingen av teksten.